Specialiseret Skoletilbud & Specialpædagogisk bistand til
udskolingselever i Ungdomsskolens heltidsundervisning kaldet:
AU-klassen
Haderslev juni 2023
Baggrund og historik
Haderslev Kommunes Ungdomsskole har siden 2004 tilbudt udskolingselever Heltidsundervisning i henhold til Ungdomsskoleloven.
I Heltidsundervisningens spæde start var tilbuddet overvejende for drenge, der havde svært var at se meningen med Folkeskolens undervisning og fokusering på akademiske emner og områder. Ungdomsskolen tilbyder eleverne at de kan gennemføre folkeskolens afgangseksamen i dansk, matematik og engelsk.
Gruppen var rimelig homogen i forhold til interesser for teknik og praktiske færdigheder samt kognitive kompetencer indenfor normalområdet.
Tilbuddet har igennem tiden vokset sig større og større i takt med, at flere elever udviser personlige og sociale behov, der har været for svære at håndtere i Folkeskolen.
Elevsammensætningen har derfor også udviklet til i retning af, at de elever, der er indskrevet de senere år, har langt flere og komplekse udfordringer end tidligere som for eksempel:
Psykiatriske diagnoser, massivt skolefravær, spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd, selvmordstanker, ensomhed og isolation, begyndende misbrug samt mere gennemgribende kognitive udfordringer.
Skoletilbuddet betragtes ikke som et tilbud, der ligger indenfor Specialundervisningsbekendtgørelsens rammer på trods af, at mere end 75% af de nuværende elever har fået udfærdiget en Pædagogisk-/Psykologisk Vurdering (PPV), der beskriver elevernes udfordringer som hjemmehørende under denne lovgivning.
Målgruppe
I takt med ovenstående udvikling er Ungdomsskolens Heltidsundervisning blevet et tilbud, der ofte efterspørges af elever, forældre, Folkeskolens lærere og UU-Vejlederne, hvor vanskelighederne med at passe ind i tidligere skolers tilbud er vokset sig så store, at eleverne ikke længere kommer i skole
og har udviklet decideret skolevægring. Dette er gældende for stort set alle elever, der optages i Ungdomsskolens Heltidsundervisning.
Målgruppen kan derfor pt. mest præcist beskrives som et tilbud for elever, hvor hverken Folkeskolens almen- eller specialundervisning er det rigtige tilbud for nuværende
Målsætning
Målsætningen for Heltidsundervisningens tilbud er at skabe rammerne for et
lærings- og ungdomsfællesskab, der er så trygt og udviklende for den enkelte elev, at så mange som muligt får opfyldt deres drøm om at blive selvforsørgende.
Værdikompas
Et fællestræk for de elever, der optages i Ungdomsskolens Heltidsundervisning er, at de gennem de sidste hårde måneder i Folkeskolen - med fravær og mistrivsel - har mistet troen på, at ”de voksne vil mig” – og ofte med samme følelser af deres klassekammerater.
De starter således op med en grundlæggende selvforståelse af, at de ikke har – eller fortjener - en betydningsfuld plads i fællesskabet og i relationen til lærerne.
Opbygningen af bæredygtige og respektfulde relationen til eleverne er derfor af afgørende betydning for værdien og udbyttet af skolegangen hos os.
Relations opbyggende aktiviteter, samvær og samtaler med de unge med henblik på, at de finder det værdifuldt, at vi danner følgeskab med dem, har derfor meget høj prioritet.
Vi prøver at balancere mellem at yde omsorg og støtte til de unge samtidig med, at de oplever tilpas personlige-, sociale- og faglige udfordringer og forventninger ud fra en forståelse af, at:
”De unge altid gør det bedste, de kan, hvis vi skaber mulighederne for det”.
Medinddragelse af eleverne i jagten på at skabe de bedste betingelser for læring, trivsel og udviklinger derfor meget vigtig, hvorfor de unges stemme høres og tages alvorlig.
Vi har derfor altid Peter Langs sætning med i nysgerrigheden for forståelsen af de unges handlinger.
Udviklingen af den personlige- og pædagogiske tilgang til de unge i Heltidsundervisningen er derfor en rejse, der aldrig rigtig slutter.
Formål
Formålet med Ungdomsskolens tilgang og organisering af skoletilbuddet er derfor at bidrage med flere muligheder for at arbejde mere målrettet med de unges mod og overskud til at klare
overgangen til uddannelse og/eller job under den mere fleksible ungdomsskolelovgivning.
Dertil er det nødvendigt med et styrket fokus på medarbejdernes kernekompetencer, med henblik på at understøtte høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen, i forhold til at forberede børn og unge til livsduelige og fremtidsparate mennesker.
Læringsmiljøer
- Muligheder for optimale og fleksible grupperinger af elever, der passer sammen i forhold til at have fokus på, kontinuerligt og proaktivt, at styrke ungdoms fællesskaber, som eleverne kan øve, trives, udvikles og lære i.
- Øget muligheden for og fokus på at arbejde mere målrettet med overgangen til uddannelse og/eller job via praktikordninger i lokale virksomheder.
- Bedre mulighed for holdinddelinger, undervisningsdifferentiering og individuelle hensyn i form af mindre og afskærmede arbejdspladser.
Matrikler
- Ungdomsskolens lokaler på Christiansfeld i Haderslev by, hvor lokalerne lægger op til fag-faglig undervisning i fagene Dansk, Engelsk og Matematik, kreativt arbejde samt projektarbejde, hvor andre fagområder inddrages. Eleverne her har ofte en drøm om at gennemføre Folkeskolens afgangsprøver.
- Tingvejen i Vojens, som er kendetegnende ved at ligge op ad veludstyrerede værksteder, hvor det er oplagt at arbejde tæt omkring teori og praktisk arbejde. Den typiske elev her vil være meget optaget af at få praktiske erfaringer i et eller flere af områderne: Træ, Elektricitet, Madlavning, Motorer og Murerfaget.
- I ganske særlige tilfælde, hvor angst eller andre psykiske udfordringer gør det umuligt for eleven at møde frem på Ungdomsskolen, henlægges undervisning en og relations dannelsen mellem lærer og elev i elevens hjemlige miljø med henblik på at få opbygget den nødvendige tryghed, så eleven igen kan overskue at blive en del af et undervisningsfællesskab i Ungdomsskolens regi. Denne gruppe synes at være i stigning.
Nødvendige medarbejder kompetencer
Kravet til medarbejdernes kompetencer spænder meget vidt: Fra de formelle faglige undervisningskompetencer over de erhvervede menneskelige, relationelle- og pædagogiske kompetencer. Kompetencer, som altid har været helt centrale, men tydeligere er af afgørende betydning i de senere år.
Da der er sket ovennævnte udvikling i kompleksiteten af elevernes udfordringer, er det et spørgsmål om, medarbejdernes nuværende kompetencer stadig slår til. Her tænkes først og fremmest på behovet for viden inden for sundheds-/misbrugsområdet og psykiatrien hvor flere og flere af de unge har deres udfordringer.
Kan dette honoreres ved efteruddannelse af nuværende personale og kurser
med henblik på at styrke medarbejdernes specialiserede kernekompetencer i de enkelte afdelinger. Kernekompetencer der ikke alene rummer specialpædagogisk viden og værktøjer inden for nogle givne vanskeligheder, men som ligeledes opkvalificerer medarbejderne i forhold til at forberede børn og unge til livsduelige og fremtidsparate mennesker jf. kerneopgaven – eller kræver det, at der også bør ansætte sundhedsfagligt personale med viden om psykiatriske lidelser?
Henvisning/visitering
Henvisning
Gældende for elever, som hidtil har været tilknyttet almenområdet, hvor der ikke er udfærdiget en Pædagogisk-Psykologisk Vurdering (PPV), der placerer eleven under Specialundervisnings bekendtgørelsen.
Her kan eksisterende skole i samarbejde med forældrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning henvise eleven til Ungdomsskolens heltidsundervisning.
Det er op til Ungdomsskolens leder at vurdere om, Ungdomsskolens heltidsundervisning og lærernes kompetencer kan opfylde de beskrevne behov indenfor den almindelige takst.
Det bør her drøftes om eleven skal have udarbejdet en PPV inden eller efter en evt. indskrivning.
Visitering af Pædagogisk Koordinations Udvalg
Gældende for elever, der er omfattet af Specialundervisnings bekendtgørelsen, som derfor har modtaget Specialundervisning eller anden Specialpædagogisk bistand i almenområdet eller i Specialklasse /Specialskole.
Disse elever indskrives til den gældende Specialundervisningstakst, hvis Specialundervisning eller anden Specialpædagogisk bistand stadig er påkrævet.
Optagelse
Forudsætningen for optagelse i Ungdomsskolens Heltidsundervisning er, at alle relevante papirer vedr. eleven tilsendes Ungdomsskolens Leder, hvor det vurderes om, Ungdomsskolens heltidsundervisning - kaldet AU-klassen kunne være et relevant tilbud.
Dokumenter, der kan bidrage til denne viden, er bl.a.:
- Opdaterede skoleudtalelser
- Pædagogisk-/Psykologisk Vurdering
- Epikrise
Den Pædagogiske Konsulent på skoleområdet er ansvarlig for fremsendelsen af disse dokumenter samt samtykke fra forældrene eller anbringende kommune.
Herefter inviteres eleven og andre relevante personer til en præsentation af tilbuddet. Eleven og forældre
vurderer herefter om, de vil takke ja til tilbuddet. Dernæst besøger eleven klassen og de nye klassekammerater.
Skoledagen
Skoledagen organiseres i tidsrummet fra kl. 08.30 til kl. 14.00 (fredag dog kl. 13.00)
For at sikre den gode opstart på dagen tilbydes elever morgenmad samt frokost.
Hensigten med frokostsituationen er dog mere end blot at sikre, at eleverne får energi til selve skoledagen. Det sociale aspekt er mindst lige så væsentligt. Der er her relationerne opbygges, vedligeholdes og forstærkes. Det er her vigtige emner og udfordringer lige kan luftes. Det er her, vi sidder relativt tæt og man kan øve sig i at lytte på andre unges perspektiver, udfordringer og invitationer mm., hvilket er helt nye erfaringer for nogle unge.
Kost, sundhed, indkøb og økonomi, afrydning og opvask bliver også helt naturligt en del af den Almen Daglige Læring. Herefter går den egentlige undervisning i gang - primært med de mere boglige fag om formiddagen og de mere kreative fag efter middag. Pædagogiske og faglige hensyn kan dog bevirke, at undervisningen organiseres lidt forskelligt i de forskellige afdelinger. Tilsvarende kan individuelle behov også betyde, at enkelte elever har reduceret skema i en periode med henblik på at øge tiden over tid.
Undervisningens organisering
Undervisningen er organiseret i mindre grupper og tager udgangspunkt i de enkelte elevers forudsætninger, interesser, tidligere erfaringer og ikke mindst indlæringsparathed, da mange kommer med en tung rygsæk af dårlige ”læringsoplevelser” fra tidligere skole. Undervisningen foregår så vidt muligt i disse små fællesskaber med mulighed for at trække sig væk og skærme sig lidt, hvis dette styrker læringen hos enkelte elever. Det er en forventning, at eleverne er i stand til at koncentrere sig om den særlig tilrettelagte undervisning i timerne uden forstyrrende mobiltelefoner. Praksis omkring dette kan være forskellig fra gruppe til gruppe – fra person til person.
Opstartsplan/indsatsplan
For hver elev udarbejdes der indenfor de første 2 måneder en opstartsplan på baggrund af beskrivelser fra tidligere skoletilbud, anbefalinger fra Pædagogisk-/Psykologiske Vurderinger og den oplevede dagligdag i AU-klassen. Planen laves i samarbejde med eleven og forældrene og danner udgangspunkt for den daglige indsats, tilgang og undervisningen. Herefter udarbejdes – også i samarbejde med elev og forælde – en mere omfattende Indsatsplan, som samler op på effekten af den pædagogiske tilgang i AU – klassen
og effekten af dette - og peger frem mod udviklingsområder idet næste halve år. Når vi fokuserer på skriftligheden omkring disse, er det for at holde fast i aftalerne eller justere på aftalerne, hvis de bliver uaktuelle eller presser eleverne unødigt. Samtidig bliver det en opsummering af de indsatser, der er arbejdet med og med hvilken effekt.
Ture ud af huset
Oplevelser og ”læring i virkeligheden” prioriteres højt, hvorfor eleverne vil opleve, at de ofte er på ture af såvel faglig som social karakter. Ture ud af huset betragtes på lige fod med den øvrige del af undervisningen, hvorfor det også forventes, at eleverne deltager her, hvis de kan. Skolen tager de nødvendige hensyn til den enkelte elev.
Lærernes tilsynsforpligtigelse er den samme som i undervisningen på skolen.
Praktik/Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
Skolen prioriterer, at eleverne får gode oplevelser ved at være i kortere eller længerevarende praktikperioder.
Praktikforløbene kan også være med til, eleverne – gennem mødet med fagudlærte håndværkere - får øje på vigtigheden i at genindtage en plads i skolens faglige Undervisning. Kombinationen mellem praktik og fag-faglig undervisning får pludselig en helt anden betydning.
Skolen er i samarbejde med UU behjælpelig med at finde relevante praktiksteder i lokalområdet og følger løbende op på elevernes trivsel og læring på praktikstedet. Samarbejdet med UU er samtidig meget vigtig i forhold til elevernes videreuddannelse efter tiden i Heltidsundervisningen.
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
PPR-betjeningen på vores egne skoletilbud varetages af en psykolog fra Rådgivningsteam NORD.
Dette er med til at give psykologen en tættere tilknytning til afdelingerne og et bedre fagligt kendskab til de enkelte elever i Ungdomsskolens Heltidstilbud.
Psykologen kan også inddrages i vejledning og sparring af personalet i forhold til pædagogiske og psykologiske udfordringer samt drøftelser af relevante emner, testning af elever, behov for indstilling til psykiatrien mm.
Psykologen deltager også i den årlige revisiteringsprocedure med henblik på, at vurderer om den unge stadig er i sit rette udviklingsmiljø og derfor skal fortsætte i Ungdomsskolens Heltidstilbud – eller om der skal findes et andet skoletilbud.
Skole-/hjem-samarbejdet
I Ungdomsskolens Heltidsundervisning har vi stort fokus på det betydningsfulde i forældresamarbejdet for at kunne skabe de bedste udviklingsbetingelser sammen med de unge, så de trives og udvikles personligt, socialt og fagligt. Vi har en helhedsorienteret tilgang til arbejdet med den unge. Vi har derfor et stort fokus på et dialogbaseret samarbejde med forældrene, da vi anser dem som vigtige aktører i den unges liv.
Forældresamarbejdet er derfor essentielt for, at målsætningen sammen med vores unge kan lykkes. Dialogen med forældrene står øverst på dagsordenen i sikringen af sundhed, trivsel, udvikling og læring for eleverne.
Dette sker gennem en meget tæt og hyppig kontakt mellem personalet og hjemmet, og medarbejdernes mobiltelefoner er som regel også åbne efter ”arbejdstid”.
Som minimum afholdes 2 årlige samtaler på Ungdomsskolen, men der kan også være tale om besøg i hjemmet.
Familieafdelingen/Familiehuset
En del af vores elever har sager i Familieafdelingen og i Familiehuset. Det kan være alt fra små tiltag eller støtteforanstaltninger til anbringelser eller andre større tiltag. Samarbejdet med Rådgivere, Mentorer og Familiebehandlere prioriteres meget højt, da det er sjældent, at eleverne udelukkende har udfordringer omkring selve skolegangen og fremmødet. Her er det vigtigt at samarbejde om en helhedsorienteret indsats med fælles retning, som involverer alle betydningsfulde personer omkring den unge – og ikke mindst den unge selv.
Visionen
Vi er konstant nysgerrige på - sammen med de unge – at skabe et miljø, så alle oplever sig som værdifulde og betydningsfulde i forpligtende fællesskaber og udvikler sig til livsduelige og fremtidsparate mennesker.
