F.A.Q.
Hvem kan deltage?
Haderslev Ungdomsskole er for alle kommunens unge under 18 år, der er fyldt 13 år eller går i 7. klasse.
Hvordan tilmelder jeg mig?
Du tilmelder dig de aktiviteter, du ønsker at deltage i, via vores www.haderslevungdomsskole.dk eller via UNGapp med dit UNI-login.
Hvordan ved jeg, at jeg er tilmeldt?
Efter din tilmelding modtager du en sms fra os, når din tilmelding er registreret. Når der er nok tilmeldte på holdet modtager du en sms om opstartsdato og tid. Hvis holdet mod forventning ikke bliver oprettet eller bliver aflyst, modtager du en sms fra os.
Kan jeg deltage, hvis jeg ikke kender nogen i forvejen?
Ja, du er meget velkommen - også selvom du kommer alene. Mange deltagere kender ikke de andre på forhånd.
Hvad koster det?
Ungdomsskolen er et kommunalt fritidstilbud og al undervisning er gratis. Der kan være deltagerbetaling på ture, rejser, materialer og på de hold, hvor man får et certifikat eller et bevis, for eksempel færdselsrelateret førstehjælp eller knallertkørekort. Du kan allerede ved tilmelding se om holdet er et betalingshold.
Hvad hvis jeg fortryder min tilmelding?
Det er helt i orden. Kontakt os på ungdomsskolen@haderslev.dk , så hjælper vi dig med at afmelde holdet.
Hvad hvis jeg bliver forhindret i at deltage?
Bliver du forhindret i at deltage på et hold, skal du give os besked. Der kan være andre unge på ventelisten, som gerne vil have pladsen.
Hvem står for aktiviteterne?
Alle aktiviteter gennemføres af erfarne undervisere og medarbejdere , som står klar til at hjælpe, inspirere og skabe et godt fællesskab.

