Gå til sideindhold

Klar til mere / online undervisning

KLAR TIL MERE

 

“Klar til Mere” er Haderslev Ungdomsskoles samlede indsats for elever i 7.-9. klasse med bekymrende skolefravær.

 

Indsatsen består af to ligeværdige spor:

  • “Klar til Mere”  – onlineforløb
  • “Klar til Mere”  – 8-ugersforløb (fremmøde på Ungdomsskolen)

Forløbene kan stå alene eller kombineres alt efter den unges behov.

Indsatsen bygger på en progression, hvor eleven gradvist støttes tilbage til deltagelse i skolefællesskabet gennem målrettede pædagogiske, sociale og faglige indsatser.

Målet er, at eleven udvikler trivsel, motivation, deltagelseskompetencer og faglige forudsætninger for igen at kunne indgå i undervisningen på hjemskolen.

 

Målgruppe

Indsatsen retter sig mod elever i 7.-9. klasse med bekymrende skolefravær, hvor hjemskolen og Ungdomsskolen vurderer, at eleven kan profitere af indsatsen.

 

Målgruppen kan blandt andet være elever med:

  • Psykisk mistrivsel
  • Social usikkerhed
  • Skolevægringstendenser
  • Lav motivation for skolegang
  • Faglige udfordringer som følge af fravær
  • Komplekse familie- eller livsomstændigheder

 

Fælles for eleverne er, at der vurderes at være et udviklingspotentiale gennem en pædagogisk indsats.

Indsatsen er ikke målrettet elever med behov for specialundervisningstilbud eller behandlingskrævende indsatser, som ikke kan imødekommes inden for indsatsens rammer.

 

Ved ønske om indstilling, udfyldes indstillingsdokumentet af hjemskolen og sendes til

klartilmere@haderslev.dk

 

Den samlede indsats

”Klar til Mere” består af sammenhængende og fleksible indsatser.

Nogle elever starter i “Klar til Mere” - onlineundervisningen og bevæger sig gradvist videre til fysisk deltagelse.

Andre elever visiteres direkte til fysisk deltagelse i ”Klar til Mere” - 8-ugersforløbet.

Valget af indsats sker altid på baggrund af en konkret vurdering af elevens behov.

 

Fælles for både onlineundervisningen og 8-ugersforløbet er:

  • Tydelige relationer
  • Faste rammer
  • Høj grad af forudsigelighed
  • Fokus på trivsel
  • Fokus på deltagelsesmuligheder
  • Tæt samarbejde mellem elev, hjem, hjemskole og Ungdomsskole

 

Der arbejdes systematisk med progression, så eleven gradvist udvikler motivation, mod og kompetencer til at deltage i skolefællesskabet i den almene skole.

 

TRIN 1 - Opstart:

Formål:

Skabe kontakt, tryghed og en skånsom indgang til skoleaktivitet.

Indhold:

Elev, forældre og hjemskole beskriver udfordringer og behov.

Fokus:

Visitation til relevant indsats - At få eleven i gang igen.

 

TRIN 2 - Klar til mere

“Klar til Mere” - Onlineundervisning eller “Klar til Mere” - 8-ugersforløb

Formål:

Struktur og rytme i hverdagen samt deltagelse i fællesskaber.

Indhold:

Opdelt eller kombineret deltagelse i "Klar til Mere" - onlineundervisning og/eller “Klar til Mere” - 8-ugersforløb.

Fokus:

At eleven kan og tør møde op.

 

TRIN 3 - Udvikling:

Formål:

Styrke personlige, sociale og faglige kompetencer.

Indhold:

Fast struktur, relationsarbejde, aktiviteter med fokus på mestring.

Fokus:

At eleven deltager aktivt og udvikler skoleparathed.

 

TRIN 4 - Tilbagevenden til hjemskolen

Formål:

Understøtte varig tilbagevenden til den almene skole.

Indhold:

Tæt samarbejde med hjemskolen for at sikre den gode overgang.

Fokus:

At eleven vender tilbage til skole.

 

“Klar til Mere” - onlineundervisning

Indsatsen skal skabe struktur, understøtte faglig udvikling og genopbygge elevens tro på egne evner og muligheder.

Undervisningen foregår i mindre grupper og tager udgangspunkt i dansk, matematik og engelsk.

Undervisningen gennemføres online via Google Meet og Google Classroom.

 

Der arbejdes med:

  • Fagligt indhold
  • Struktur og rutiner
  • Deltagelse i fællesskaber
  • Motivation for læring
  • Relationer til voksne og jævnaldrende

 

Eleverne kan efter individuel vurdering deltage i aktiviteter og undervisning på Ungdomsskolen.

 

Målsætning:

At eleven gradvist bliver klar til øget deltagelse i fællesskaber og fysisk fremmøde.

 

“Klar til Mere” - 8-ugersforløb (fysisk fremmøde)

“Klar til Mere”- 8-ugersforløbet understøtter elevernes trivsel, robusthed, motivation og deltagelseskompetencer. Eleverne møder fysisk op i Ungdomsskolens lokaler.

Forløbet giver eleverne erfaringer med at lykkes i fællesskaber og udvikle strategier til at håndtere skolelivet.

 

Forløbet er bygget op omkring:

  • Faste daglige rammer
  • Fælles morgenmad og frokost
  • Kreative aktiviteter
  • Bevægelse
  • Samarbejdsøvelser
  • Fællesskab
  • Refleksion
  • Køkkendag
  • Ugentlige ture ud af huset

 

Aktiviteterne understøtter elevens personlige, sociale og læringsmæssige udvikling.

 

Der arbejdes målrettet med:

  • Ansvarlighed
  • Selvindsigt
  • Relationer
  • Deltagelse
  • Mestring
  • Motivation
  • Mod

 

Alt dette for at eleven opnår øget trivsel og udvikler forudsætninger for tilbagevenden til skolefællesskabet på deres hjemskole.

 

Roller og ansvar

 

Hjemskolens ansvar:

  • Hjemskolen har under hele forløbet tovholderfunktion for eleven.
  • Fastholder myndigheds- og skoleansvar
  • Udarbejder og opdaterer handleplaner
  • Deltager i statusmøder
  • Sikrer koordinering med klasseteam
  • Følger elevens progression i Hjernen&Hjertet
  • Varetager eventuelle eksamensforpligtelser

 

Ungdomsskolens ansvar:

  • Gennemfører indsatsen
  • Skaber trygge læringsmiljøer
  • Dokumenterer progression i Hjernen&Hjertet
  • Bidrager med evaluering og anbefalinger
  • Understøtter elevens overgang tilbage til hjemskolen

 

Forældrenes ansvar:

  • Støtter op om forløbet
  • Deltager i møder
  • Understøtter elevens fremmøde, deltagelse og udvikling gennem hele forløbet

 

Visitation, opfølgning og afslutning

Visitation sker i samarbejde mellem hjemskole, elev og forældre.

Ved optagelse afholdes et opstartsmøde, hvor:

  • Mål fastsættes
  • Tilbud afklares
  • Roller afklares
  • Forventninger beskrives

 

Under forløbet følges elevens udvikling løbende gennem dialog, dokumentation og statusmøder.

Ved afslutning afholdes et afslutningsmøde med hjemskole, Ungdomsskole, forældre og elev. Målet er at sikre en god tilbagevenden til skolefællesskabet og fastholde den udvikling, eleven har opnået gennem indsatsen.

 

Ved ønske om indstilling, udfyldes indstillingsdokumentet af hjemskolen og sendes til

klartilmere@haderslev.dk

Apricore logo